Fortællearrangementer

Syddjurs Fortællescene tilbyder moderne mundtlig fortælling, men med en bevidsthed om, at den moderne form har rod i gammel, universel fortælletradition.

fortællearrangementer og forskellige fortællescener

Nye former kan være: selvoplevede historier eller ny-skabte fortællinger, nogle gange sat ind i et særligt fortællekoncept som løgnedyst, improviserede fortællinger, portræt-fortællinger eller story-slam.

Den mundtlige fortælletradition er grunden til , at der i dag er så mange gamle historier, vi stadig kender – nogle endda meget gamle. Fortalt videre fra mund til mund har de overlevet, men ikke bare overlevet, de har også været under konstant udvikling, alt efter af hvem og hvor de blev fortalt. Mange fortællinger er så tidløse og evige, at de stadig fortælles, men altid under påvirkning af fortælleren.

De gamle fortællinger kan være : eventyr, folkehistorier, sagn, myter. Ofte vil de forekomme på en aften med ”blandede bolsjer”, hvor nye og gamle fortællinger mikses, men indimellem vil der være arrangementer der “kalder” på de gamle fortællinger.

Mundtlig fortælling er en kilde til underholdning, men underholdningsformen er enkel og kræver ikke meget andet end ro og fokus, og allerhelst et stemningsfyldt lokale (herunder udendørs steder). Alligevel tilbyder den sjov, underfundighed, eftertænksomhed, overraskelser, medfølelse, genkendelser m.m. Den giver nærvær, skaber fællesskab og udfolder mangfoldighed. Det er et møde mellem mennesker, der både giver rum for at fortæller kan udtrykke sig, og for at man som tilhører kan spejle sig i andre.

Kontakt os gerne hvis, du har lyst til fortællearrangementer i fællesskab med os.

Kontakt – syddjursfortaellescene.dk